Er du jobsøgende og én af de alt for mange, der ikke giver helt præcise svar, når du bliver spurgt hvilken type job du søger og hvilken profil du har?
Når du søger job, har du brug for at udstråle selvtillid og trives godt. Du stråler, når du er afklaret og med lethed kan fortælle, hvem du er og hvilket job du er det rette match til.
For at gøre din jobsøgning lettere og trives bedre, har du brug for at aktivere dit netværk (dine ambassadører). De skal kunne sælge dig, matche dig med mennesker udenfor dit eget netværk. Men det kræver, at de ved hvem du er og hvad du kan.
Tro ikke at din familie, venner, omgangskreds og netværk ved hvad du kan og vil. Hvilke kompetencer du besidder og hvilke job du drømmer om. Det gør de ikke. Tag for givet at ingen omkring dig, ved hvad du kan og vil.
Derfor er det en god idé at prioritere arbejdet, med at lave en god elevatortale.
Elevatortalen er en fortælling om dig
Elevatortalen er en kort fortælling om dig selv, hvor du i dit første møde med et andet et menneske fortæller om:
- Hvem du er
- Hvad du har lavet
- Hvad du kan
- Hvad du vil i fremtiden
Øv dig foran spejlet og prøv talen af overfor en god ven, eller familien først. Få feedback og juster efter behov. Du skal kunne sælge dig selv til enhver lejlighed.
Når din elevatortale er klar, så garanterer jeg dig at;
- dit netværk arbejder for dig
- du får bedre udstråling og ny energi
- du bliver mere selvsikker
- du bliver gladere og trives meget bedre
Grib boldene og udnyt enhver mulighed for at fortælle, hvem du er og hvad du kan. Det øger din trivsel og forbedre dine chancer, for at få dit drømmejob.
Hvis du har brug for min sparring, så er du altid velkommen til at ringe på 70205063, eller skrive til mig på info@steuch-co.dk.
Rigtig god fornøjelse!
Skriv et svar