I øjeblikket oplever jeg nærmest en epidemi af mænd, der ikke længere elsker deres koner. Mænd, som inden for en kortere periode erkender, at de ikke længere elsker deres kone, måske går til psykolog 1-2 gange, med det formål at undgå at såre børnene, og som til sidst konsulterer en advokat, der får en skilsmisse på plads. En proces, der varer mellem ½ til 1 år.
Jeg spørger mig selv, hvordan kan man være klar til så stor og alvorlig beslutning på så kort tid!
Jeg har kendt min mand siden vi var 21 år. Vi har været gift i 25 år og har to dejlige drenge. Vi har oplevet alle de op- og nedture, der hører med til, at have en tæt relation til et andet menneske.
Jeg ved godt hvad det vil sige at arbejde for et godt ægteskab, en god relation og et sundt parforhold, men jeg ved også godt, at det kan tage flere år at komme igennem svære tider. Til gengæld er det alle kræfterne værd.
Jeg glæder mig til at;
- du prioriterer og passer på den tætte relation, du har indgået med din kone
- du ved, at du sagtens kan udvikle dig i dit parforhold
- du ved, at du og din kone med fordel kan støtte jer til hinanden og komme igennem de svære tider, der er en helt naturlig, udviklende og vigtig del af livet
- du tager ansvar for de børn, du har sat i verden og kæmper for gode trygge rammer for trivsel
- du prioritere at være et forbillede og en rollemodel for dine børn som et helt menneske
Kære mand …
Når du nu sidder i dit nye hjem, efter at have forladt en ulykkelig kvinde med varige ar på sjælen, ulykkelige børn, der måske kan se frem til at skulle flytte hver uge, har udskiftet tryghed til usikkerhed og frygt, tumult om økonomi og sprængt håb og drømme i tusinde stykker for jer alle sammen, så får det mig til at tænke;
Kære mand, handlede det egentlig om, at du ikke elskede dig selv …
Skriv et svar